Oppositionspartier fik mere, end de var blevet lovet – men der er lange udsigter til, at »historisk« forsvarsaftale bliver til virkelighed

Godmorgen! Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, præsenterede mandag aften en milliardstor Arktis-aftale, der skal styrke Danmarks tilstedeværelse i og omkring Arktis og Nordatlanten, herunder Grønland. Men først dagens andre vigtige overskrifter. Tophistorier Den aktive beskæftigelsesindsats har en positiv effekt på nyledige dagpengemodtagere, mens effekten er ikkeeksisterende for de ressourcesvage langtidsledige. Faktisk kan det ende med at gøre ondt værre. Det er en af konklusionerne bag et af de hidtil mest omfattende studier på området. Den første del af en større Forsvarsaftale er ifølge Troels Lund Poulsen kun begyndelsen på at levere på et behov for at »investere mere i sikkerhed i Arktis«. Behov, Donald Trump længe har råbt højt om. Ingen tror på, at den nye forsvarsaftale vil lukke munden på USAs præsident, skriver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther. Et afgørende »boost« for Københavns socialdemokrater udebliver fortsat. Faktisk er der kun fremgang at spore hos de »knaldrøde« og de borgerlige. København bliver rødt, »som vi aldrig har set det tidligere«, spår ekspert. Har du også svært ved at tale med din partner om jeres privatøkonomi? Forbrugerøkonom guider tre par i forskellige livssituationer til en retfærdig økonomi. Dagens vigtige:Danmark investerer 15 milliarder kroner i tilstedeværelse i Arktis: »Historisk dag« med lange udsigter Tre inspektionsskibe og to langtrækkende overvågningsdroner. Det er, hvad Danmark med SVM-regeringen og forsvarsforligskredsen, altså SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti bag, har besluttet at lægge 15 milliarder kroner i over de næste otte år, for at styrke sin tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten. Sådan præsenterede Troels Lund Poulsen (V) den længe ventede forsvarsaftale om Arktis på et pressemøde i Forsvarsministeriet mandag aften under selskab af Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt. Forsvarsaftalen indeholder noget af den oprustning, Donald Trump har efterspurgt siden hans første præsidentperiode og aftalen er da også kun den første delaftale ud af flere om Forsvarets tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten, som forventes at blive præsenteret i løbet af 2025. Vivian Motzfeldt kaldte aftalen »historisk« og fortalte, at anskaffelsen af nye skibe har været en høj prioritet for Grønland, fordi de betyder meget for de grønlandske borgeres sikkerhed. »Vi er også bevidste om, at den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig,« sagde hun, og tilføjede at det derfor er naturligt, at Grønland også bidrager. Udspillet fra regeringen indebar oprindeligt kun indkøb af to nye inspektionsskibe – det billigste ud af i alt tre optioner, som forligspartierne var blevet præsenteret for – der skulle erstatte de fire udtjente THETIS-skibe, Danmark har brugt i 35 år i Arktis og Nordatlanten-området. Løsningen blev imidlertid kaldt »fuldstændig latterlig« af oppositionspartierne, herunder forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendsen. »Ministeren har sagt, at han vil have to inspektionsskibe – i dag har vi fire. Det er fuldstændig latterligt i den situation, vi står i. Vi vil have fem med moderne bestykning, som har plads til undervands- og luftdroner. Det er minimum, hvis vi skal beskytte Grønland og Arktis og leve op til det, som USA forventer af os,« sagde Alex Ahrendtsen til Berlingske mandag. Og det endte da også med ét skib mere, men ifølge Berlingskes forsvarsjournalist, Andreas Lindqvist var der ikke mange overraskelser i den præsenterede aftale, og overgangen fra plan til virkelighed bliver heller ikke noget quickfix, fortæller han. »Selvom de bliver bestilt med det samme, vil dronerne dog først kunne leveres mod slutningen af årtiet. Og skibene forventes først mod slutningen af forligsperioden i 2033 Og ingen af de nye kapaciteter kan sikre den overvågning af luftrummet, som er den helt store mangel i og omkring Grønland.« Dagens Pilestræde Ambitionen om at »dræne sumpen« er for alvor tilbage på dagsordenen i Det Hvide Hus. Og Donald Trump har efter alt at dømme ikke tænkt sig at ligge på den lade side. Allerede før blækket var tørt på de nyskrevne dekreter, havde præsidenten på sin første arbejdsdag i det ovale værelse taget et massivt opgør med den indenrigspolitiske magtbalance. Trump har sikret sig, at han langt nemmere kan fyre embedsfolk, der viser »ulydighed«. Derudover har han blandt andet underskrevet et dekret, der beordrer en undersøgelse af Biden-administrationen. Og selvom de konkrete eksempler kan lyde bureaukratiske, er der i høj grad grund til at være bekymret over præsidentens ageren, lyder det fra seniorforsker og USA-kender Rasmus Sinding Søndergaard, der frygter, at Trumps magtgreb potentielt kan ende med at gøre skade på demokratiet. Men er der virkelig grund til at være bekymret? Og hvis Donald Trump reelt er lykkes med at nedbryde præsidentrollens begrænsninger, hvad vil han i så fald bruge den nyfundne indenrigspolitiske magt til? Fik du læst? Vores liv | Enkelte og billige kneb kan give dine børn en fordel, som kan føre til succes senere i livet. Gastronomi | Bag et stillads gemmer en af byens bedste thairestauranter sig. Anmelderens favorit har fået en seriøs konkurrent. Dine penge | Skæbnetime nærmer sig for bilafgifter – sådan kan manglende milliarder findes. God dag! https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/oppositionspartier-fik-mere-end-de-var-blevet-lovet-men-der-er-0